Spor25 er et tilbud til unge mellem 15 – 25 år med et problematisk forbrug af rusmidler

Spor25 udspringer af U-Turn i København og U-18 i Århus, som kombinerer tidlig indsats, rådgivning og et stort fokus på den unges generelle trivsel i behandlingen. Rusmiddelforbruget hænger ofte sammen med den unges øvrige livssituation – blandt andet sociale forhold, skole/uddannelse, familierelationer, psykisk helbred, boligsituation, kriminalitet mm., hvorfor vi også i Nyborg har lagt vægt på den helhedsorienterede behandling hvor jobcentret, socialafdelingen, SSP og rusmiddelbehandlere arbejder tæt sammen om at støtte de unge i at reducere eller ophøre med deres forbrug af rusmidler.

Man kan være helt anonym og behøver ikke at blive indskrevet ved de første 5 samtaler. Herefter er det er muligt at fortsætte med individuelle samtaler med en behandler og/eller være i et gruppeforløb med andre unge.

Som et led i Spor25 har vi en aktivitetsgruppe, hvor man kan komme et par timer om ugen og være sammen med andre unge mennesker. Her vil der være mulighed for sammen at lave noget mad, spille spil, se en film, men også at snakke med vores faste kontaktpersoner fra socialafdelingen og jobcentret.

Både gruppeforløb og aktiviteter foregår i ungdomshuset, Grejsdalen.

Kontakt til Spor25

Helle Marcuslund – behandler, mail: helm@nyborg.dk
Helle Gram Sørensen – behandler. Mail: hegs@nyborg.dk
Sabrina Vogel Hansen – behandler, mail: savh@nyborg.dk
Lars Bruun – rusmiddelkonsulent og pårørende rådgiver, mail: lbr@nyborg.dk

Spor 25 mobil: 24 62 99 62
– besvares inden for åbningstiden og kun hvis ikke vi er optaget. Der kan indtales besked eller sendes en sms som vi så vil reagere på hurtigst muligt.

Spor 25 hovednummer: 63 33 81 90
– opkald vil blive besvaret af sekretær Gitte som giver besked videre til behandler. Vi har alle telefontid mandag til fredag i tidsrummet 12.30-13.00 hvor vi sidder klar ved telefonen.

Du er også altid velkommen til at kontakte SSP for at høre mere om Spor25

https://www.nyborg.dk/da/Borger/Sundhed/Rusmidler 

Kontakt os

Hey! Send os en besked, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Not readable? Change text. captcha txt